Grydebrød – brød med waow effekt

Grydebrødoppefra

Mine kære læsere skal ikke snydes for et link til opskriften på det mange kalder ‘Verdens bedste brød’. Amerikaneren Jim Lahey opfandt for ca.5-6 år siden en helt ny måde at bage sit eget brød på. Brødet bages direkte i en brandvarm emaljegryde eller stegeso med låg. Når dejen kommer i den meget varme, lukkede gryde, skabes damp som hjælper brødet til at bage optimalt. Resultatet er et brød hvor skorpen er sprød, farven er karamelbrun og krummen fugtig. Dejen til dette brød skal ikke æltes, da den lange hævetid får dejen til at udvikle lange glutentråde som giver et luftigt og sejt brød.

Opskriften kan findes alle vegne i blogland. Jeg bruger selv den nemme opskrift og fine forklaring her hos www.kvalimad.dk. Også på bloggen www.Valdemarsro.dk er der en god version med Ølandshvede. Og endnu en version her hos Politikken. Jeg vælger som oftest selv, at bruge hvedemel malet på stenkværn fra Claus Meyer, som jeg synes giver en skøn smag. Det smager godt at putte krydderurter i. Eksempelvis frisk rosmarin eller fennikel frø. Du kan også med fordel vælge at erstatte ca. 25 % af hvedemelet med fuldkornsmel.

grydebrødiskål

Det vigtige er, at det ikke skal æltes. Det skal være en ret våd dej, som kun lige er rørt sammen og som står i køleskabet eller på køkkenbordet og hæver natten over min. 12 timer. Og så skal det – som navnet “antyder” – bages i en gryde. 🙂

Husk: Gryden skal virkelig være varm , så sæt den ind i ovnen i god tid, før dejen kommes i gryden. Hvis ikke gryden er varm nok, brænder brødet lettere på. Og nej, der skal ikke olie i bunden af gryden.

Brødet er uden tvivl det bedste brød jeg selv har bagt! Og med lidt smør, – så er der ikke et øje tørt 🙂

Grydebrød

~ af klappeklappekage på 29. januar 2013.

En kommentar to “Grydebrød – brød med waow effekt”

  1. Jeg tror, jeg er den sidste madblogger i DK, der får bagt grydebrød!!!
    Ser skønt ud!

Skriv en kommentar