Sigtebrød a la Mormor og Meyer

Nu har både min ovn og blog været misligholdt længe nok! Nu må det være slut med dårlige undskyldninger – melet må frem på bordet og ovnen tændes. Jeg har endda fået en ny en af slagsen… et fint Smeg komfur med dobbelt størrelse ovn. Super lækkert og så skal den da også bruges.

Min mand har altid været hel vild med sigtebrød. Jeg har aldrig fattet det. Jeg har altid tænkt, at det er et kedeligt hvidt brød uden smag, for folk uden tænder. Min mand har fine tænder og alligevel er han vild med sigtebrød??? Jeg fandt derfor en opskrift på sigtebrød i min mormors opskriftsamling og en lignende opskrift i Claus Meyers Bageri og gik i gang med min egen version.

I Meyers version skal man bruge surdej, hvilket tager en 10 dages tid at lave og det gad jeg altså ikke vente på. Jeg er sikker på, at det virkelig ville være ventetiden værd, men det nu er det altså NU jeg har lyst til at bage :-)

I min kære mormors version er der ikke rugmel i, som der er i Meyers, men til gengæld lidt sødt i form af honning og dét måtte jeg bare have med.

Så her følger min version af et gammeldags sigtebrød, dog med langt mere smag end dem du kan købe hos bagerne rundt omkring. Sigtebrød er et brød der fortjener en renæssance!

De færdige sigtebrød med sprød skorpe og lækker blød midte

Ingredienser:

Til 2 stk

  • 8 dl lunkent vand
  • 75 g gær
  • 500 g almindeligt hvedemel
  • 600 g sigtemel
  • 400 g rug-sigtemel
  • 3 store spsk honning (jeg brugte akacie)
  • 30 g god groft salt

Rør gæren ud i den lunkne vand. Tilsæt de 3 melsorter, salt og honning lidt efter lidt og ælt dejen godt sammen.

Jeg brugte min røremaskine. Gør du det samme skal dejen først æltes i 3 min ved lav hastighed og derefter 6-8 min ved højere hastighed. Bruger du ikke en maskine, skal du i hånden ælte ca. 10-12 min. Lad derefter dejen hæve tildækket på køkkenbordet i 3 timer.

Derefter vender du dejen ud på et bord med ganske lidt mel.

Dejen vendes ud på køkkenbordet og deles i 2

Del den i 2 stykker og form dem til 2 brød. Lad være med at ælte dem igen. Du skal bare lige slå luften ud af dejen og derefter forme dem. Ikke håndtere dem alt for meget.

Sæt brødene tæt op af hinanden i en form, som lige akkurat passer, således at brødene hæver opad og ikke udad. Husk at smøre formen godt med smør, – brødene skal også smørres på de sider, som vender ind mod hinanden. Det gør at de er lette at skille ad igen efter bagning. Derefter skal brødene hæve tildækket igen. De må gerne blive næsten dobbelt så høje og dette tager ca. 1 time.

Brødene hæver til dobbelt størrelse i formen

Pensl sigtebrødene med smeltet smør, sæt dem i ovnen ved 200 grader, midt i ovnen og bag dem ca. 40 min. Tag brødene ud af formen når de er færdigbagt, men vent med at skille dem ad til de er let afkølede. Lad brødene afkøle på en bagerist.

Sigtebrød kan holde sig i 3-4 dage, før de bliver kedelige. De kan desuden sagtens fryses ned.


About these ads

~ af klappeklappekage på 23. september 2011.

3 kommentarer to “Sigtebrød a la Mormor og Meyer”

  1. Har lige bagt det og det må bare blive det nye brød til madpakken. Det smager ikke (og er jo heller ikke) “bare” hvidt brød.

  2. Ser yderst lækket ud :P
    Hvad kan man bruge i stedet for hvedemel og gær? Jeg har dårlig mave/tarmsystem og tåler dårligt hvedemel og gær pga. stivelsen. Jeg bruger selv meget sigtemel og bagepulver, men det giver nogle flade og bombastiske brød og boller :O

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

 
Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

Slut dig til de 161, der følger denne blog