New York-style cheesecake

New York-style Cheesecake med silkeblødt ostefyld

Denne New York-style cheesecake, med Digestive kiksebund, er fyldt med silkeblødt ostecreme og et lille hint af lime.

Opskriften er fundet i et gammelt Martha Stewart Living magazine. Den er helt klassisk og for en USA tosse som jeg, er det helt skørt at jeg endnu ikke har lagt en ostekage opskrift ud.

Lad mig med det samme sige, at det hverken er en billig eller sund kage….men for pokker hvor smager den godt! Efter at have handlet ind til kagen stod min mand og jeg og beundrede mængden af mælkeprodukter der skal i og som inkludere intet mindre end 5 pakker flødeost🙂 Så kære mælke allergikere, – i må videre til en anden opskrift.

Ingredienser

Til bunden:

Ca. 12 Digestives kiks eller andre grahamskiks

5 spsk smeltet smør

1/4 cup sukker

1/4 tsk groft salt

Forvarm ovnen til 190 grader og smør en almindelig springform godt ind.

Læg dine kiks i en pose og brug alle dine indestængte aggressioner og smadr dem til krummer med en bagerulle. Hæld dem op i en lille skål og tilsæt 5 spsk smeltet smør, sukker og salt. Rør det sammen. Hæld det ned i springformen og pres det ned i bunden og 1 cm op ad kanten på formen. Lad den bage i ovnen ca. 12-15 minutter. Lad den køle lidt af.

Skru ned for varmen i ovnen – til 160 grader.

Til ostefyldet:

1 kg flødeost (jeg brugte Philadelphia original og du kan IKKE bruge light udgaven , så bliver den for tynd)

1 1/2 cup sukker

1 tsk revet limeskal og 2 spsk limesaft

1/2 tsk groft salt

4 store æg

1 cup cremefraiche

Brug en elektrisk røremaskine eller elpisker til at røre al flødeosten sammen. Det skal bare lige samles. Tilsæt sukker lidt af gangen og husk at skrabe siden af røreskålen indimellem, så du får det hele med. Rør lime skal og saft i samt salt. Rør et æg ad gangen i og tilsidst cremefraiche.

Fyld din elkedel og start den. Pak undersiden af springformen ind i alufolie, så du er sikker på at al den gode fyld ikke løber ud. Hæld ostemassen i springformen oven på kiksebunden. Sæt springformen i en større bageform/på en bageplade og hæld kogende vand på den store bageplade ca. halvt op ad springformen. Bages i ca. 1 time og 30 minutter, indtil den er fast i midten når du forsigtigt rører den ovenpå. Fjern formen fra pladen med vand.

Mens kagen har bagt rører du glasuren sammen.

Til glasur:

1 cup cremefraiche

1/4 cup sukker

1 tsk vanilje

Røres sammen i en skål. Glasuren glattes hurtigt ud oven på kagen og kagen sættes tilbage i ovnen og bages i 10 min.

Lad kagen køle i 15 minutter, hvorefter du forsigtigt kører en skarp kniv rundt i kanten af formen for at løsne den fra formen. Åbn springformen og lad kagen køle helt af.

Den er bedst, hvis du lader den køle i køleskabet natten over før du serverer den.

Jeg har valgt at bruge det amerikanske mål CUPS i stedet for DL, da jeg ved at mange efterhånden også har US målebægre. Har du ikke det, kan du omregne til dl ved hjælp af denne side.

~ af klappeklappekage på 3. april 2011.

17 kommentarer to “New York-style cheesecake”

  1. Åh! Min mund løber i vand og jeg længes efter Starbucks! Yum!
    /Lea -Smagssag

  2. Uh, den ser for fristende ud!

  3. Den skal simpelhen prøves🙂
    Når du skriver cup, hvor meget er det så lige? Er ikke helt sikker,
    og som du skriver er kagen ikke helt billig at lave, så jeg vil være ked af det hvis jeg fik alle cupene forkerte.

    Hilsen Lene

  4. Hej Kristina,

    Tusind tak skal du have. Har købt et cup målebæger og lavet din kage. Alt gik godt🙂 Endnu engang tusind tak for en dejlig opskrift og hjælpen..

    Vh Lene

  5. Det virker slet ikke for mig! Min glasur bliver ikke lige så “fast” som på billledet, og min kiksebund bliver helt blød, kagen står og “drypper”, efter den er taget ud. Hvad gør jeg forkert?

    • Hej Eva
      Øv det var da ærgeligt for dig. Det er lidt svært 100% at vide hvad du kan gøre anderledes, så kagen bliver bedre, men her er et par muligheder:
      – Husk at du ikke skal piske i ostemassen al for længe. Det er vigtigt at du bare lige samler den, så du ikke pisker den helt “flad”.
      – Du kan ikke bruge Light philadelphia ost…det har jeg selv prøvet og det duer bare ikke.
      – Huskede du at hælde vand i den store bageplade under selve springformen?
      – Bagetiden kan jo generelt variere, da vores ovne er forskellige, så du skal huske selv at mærke på midten af kagen. Du skal mærke om den føles fast og spændstig.
      – Når du skal smører glasuren på, skal kagen jo ind i ovnen igen. Så…hurtig på med glasuren og så ind i ovnen i ca. 10 min.
      – Det er vigtigt ikke at åbne springformen, før den lige har kølet af i min 15 min.

      Og så er der det med kiksebunden…den skal være blød og svampet🙂 Så det lød ihvertfald helt efter bogen🙂

      Vh Kristina

  6. Jeg har kigget på en opskrift her: http://www.foodnetwork.com/recipes/ina-garten/raspberry-cheesecake-recipe/index.html
    som minder lidt om din opskrift. Men temperaturen er godt nok ikke noget nær hinanden. Ved du hvordan det kan være?

  7. Kommentar til det jeg selv lige skrev – altså jeg er klar over, at det er fahrenheit, der er angivet i den amerikanske opskrift. Men jeg kan ikke forstå, hvorfor man i “din” opskrift skal skrue ned (190g – 160g), hvorimod man i den amerikanske skal skrue OP (fra 350gF – 450 gF), og efterfølgende skal man så skrue ned til 225gF.

    • Hej Mette
      Det virker som ca. den samme opskrift…men det er jo også en meget klassisk opskrift.
      Den eneste forskel, som jeg kan forestille mig kan gøre en forskel i forhold til temperaturen er at du i min (Martha Stewart) opskrift sætter kagen med ostemassen i en ovn med kogende vand omkring selve formen. Det gør jo at temperaturen er højere omkring kagen end uden. Og den derfor får en masse koncentreret varme i starten og så skruer jeg ned. I Foodnetworks opskrift kommer den intense varme, så bare til sidst.
      Jeg ved ikke hvorfor, men kan sagtens forestille mig at begge metoder virker. Jeg kan dog kun sige, at jeg ved at denne opskrift virker, som beskrevet og folk elsker den🙂
      Vh Kristina

  8. Er det meningen at vandet skal trække ind i bunden? -eller er det bare min kage der er fucket op…

    • Hej Louisa
      Nej det er bestemt ikke meningen. Har du puttet alufolie i bunden?
      Kristina

      • Nej okay… Ja det gjorde jeg, men den har nok ikke siddet tæt nok, men det har vist ikke gjort den værste skade, bunden smager lidt karamelliseret istedet…

  9. Har lige bagt din cheesecake. Den er kun lige kommet ud af ovnen.. Er godt nok spændt på at smage den😉

    Men, den ser helt korrekt ud og det klapper bare🙂

  10. Tak for en spändende opskrift. Skal pröves af. Har bare et spörgsmål.
    Når du skriver at du bruger alufolie. Er det så inden i formen eller uden på?
    Kan jeg bruge bageparpier i stedet?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s