Krydderkiks

I morgen kommer et vennepar forbi til middag. Det skal gå lidt hurtigt, da jeg kommer sent hjem fra arbejde, så jeg kaster mig ud i noget oste/tapas bord med brød og kiks.

Jeg har lige bagt de dejligste overskuds-knækbrød som passer perfekt til, men jeg har længe gerne ville prøve at bage nogle kiks selv. Jeg har fundet en opskrift i Morten Heibergs fristelser, men ændrede lige et par småting, så de blev præcist som jeg ville have dem. Det er jo det fantastiske ved at bage, at man kan improvisere og kaste andre smagsvarianter i dejen, så den smager som man selv synes bedst om.

KRYDDERKIKS: 

Krydderkiks med rød chili, salt, kommen og blå birkes

Ingredienser til 60-70 stk

Tænd først ovnen på 190 grader

560 g hvedemel

1 tsk bagepulver

1 tsk blå birkes

1 tsk dildfrø

1/2 tsk kommensfrø eller spidskommen

1 stor tsk bitte små stykker fra en rød chili + lidt af frøene (jeg klippede bare stykkerne direkte ned i dejen med en saks)

1 stor tsk groft salt

1 dl god olivenolie

2 – 2 1/2 dl koldt vand

1. Bland mel og bagepulver og sigt det i en skål. Vend birkes, salt og resten af dine frø i.

2. Rør olien i, det klumper lidt. Hæld derefter vandet i lidt ad gangen. Brug kun så meget som er nødvendigt for at du kan samle dejen til en blød og smidig dej.

3. Rul dejen ud på køkkenbordet til en tykkelse på ca. 1/2 cm eller som du selv synes.

4. Stik dem ud med sjove småkageforme eller skær dem ud med en kniv. Du vælger selv formen. Sæt kiksene på en bageplade med bagepapir og bag dem midt i ovnen i 8-12 min.

5. Lad dem køle på en rist og opbevar dem derefter i en beholder med et tætsluttende låg.

~ af klappeklappekage på 8. marts 2011.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s