Profiteroles fyldt med nougatcreme og hindbærskum

Mmmm efter en lang “bage-ferie” fik jeg pludselig lyst – her søndag morgen – til disse små lækre vandbakkelser. Mums!

Udfordringen med vandbakkelser er jo, at de gerne skulle hæve til små luftige smuksakker i ovnen, men det går ikke altid som ventet. På trods af at jeg lod være med at åbne ovndøren under bagningen, blev mine til, små flade lækkerier i stedet.🙂 De smagte stadig lækkert og det hjælper jo altid når man fylder dem med søde sager.

Ingredienser:

100 g smør
2 dl vand
125 g mel
et nip salt
2-3 store æg
1 knsp bagepulver

1. Smelt smør i vand, tilsæt mel og bagepulver på én gang. Rør grundigt og tag gryden fra varmen med det samme. Tilsæt sammenrørt æg når massen er let afkølet. Bland grundigt. Tilsæt æggene lidt ad gangen. Det er vigtigt, at dejen ikke bliver for tynd.

2. Kom dejen i sprøjtepose og afsæt kugler på størrelse med en stor valnød på bagepapir eller siliconemåtte. Bages ved 200 g i ca. 15 min. Afkøles på rist. HUSK ikke at åbne døren under bagningen for så falder de sammen.

3. Flæk profiterollerne halvt og fyld dem med nougatcreme eller hindbærskum eller is eller….

Nougatcreme:

¼ liter piskefløde
200 g blød nougat

1. Varm fløden op til kogepunktet og smelt nougaten heri.

2. Sæt nougatcremen til afkøling.

3. Pisk nougatcremen luftig med et piskeris (ligesom flødeskum). Skær en lomme i hver profiterolles og fyld dem med nougatcreme. Det ser godt ud, hvis du har en sprøjtepose og sprøjter cremen ud med en stjernetyl.

Hindbærskum:

1/4 liter piskefløde

30-40 frosne hindbær (gem nogle stykker til pynt)

Akaciehonning

Vanilje rørsukker

1. Pisk fløden til flødeskum

2. I en anden skål moser du hindbærrene med 1 tsk vanilje og 1 spsk honning.

3. Vend hindbærrene i fløden med en ske. Fyld de små profiterolles med skum.

~ af klappeklappekage på 6. marts 2011.

2 kommentarer to “Profiteroles fyldt med nougatcreme og hindbærskum”

  1. Lækkert…..ser ikke ud til at det vil sætte sig på sidebenene🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s