Julehygge – Gingerbread Cookies

Selvom man ingen børn har, kan man sagtens få lyst til at gå amok i farver, glimmer og smarties. Det gjorde min veninde og jeg i sidste weekend. Og det var dejligt!🙂 Godt nok kan jeg se, at de ikke tiltrækker vores meget voksne gæster, – faktisk kaster de fleste sig over vaniljekransene og pebernødderne og lader mine fine ingefærsmåkager ligge. Tsk tsk! Kom nu ind i legen, – alle kager behøver vel ikke være rustikke og enkle for at være smukke. Glem nu ikke det indre barn🙂 De smager altså rigtig godt. Mums.

Gingerbread Cookies eller Ingefærsmåkager:

Ingredienser:

115 g blødt smør

1/2 cup brun farin

1 æg

1/3 cup sirup

400 g hvedemel

2 tsk bagepulver

1 tsk stødt ingefær

Mix sukker og blødt smør sammen til det er lyst, blødt og cremet. Rør æg og sirup i massen. Rør tilsidst mel, ingefær og bagepulver i massen og rør og ælt det sammen til en blød, glat dej. Dejen er ret fast og kan virke lidt tør.

Lad den køle i køleskabet indpakket i film i min. 30 minutter.

Opvarm ovnen til 175 grader. Læg bagepapir på dine bageplader, så de er klar.

Del dejen op i mindre stykker, så den er lettere at rulle ud. Rul hvert stykke dej ud til den tykkelse du selv har lyst til og begynd at skære de forme ud du har lyst til. Brug diverse småkageforme. Hvis du laver huse, så husk at skære vinduerne ud inden du bager dem.

Småkagerne bages i 12-15 minutter, til de er gyldne i kanten og er hævet ganske lidt. Lad dem afkøle på en rist.

Når småkagerne er helt kolde lader du fantasien gå amok. Du kan bruge disse småkager som pynt til juletræet med en fin silkesnor i eller som bordkort (skriv navn i midten) eller bare til at spise.🙂 Vi lavede 4 forskellige farvede portioner Royal Icing og brugte smarties, glimmer fra Dr. Oetker osv osv. Det var en rigtig hyggelig aften i selskab med en meget barnlig veninde, – præcis som jeg🙂

Så skal der pyntes

De færdige stjerner


~ af klappeklappekage på 13. december 2010.

En kommentar to “Julehygge – Gingerbread Cookies”

  1. Kommer der mon snart et nyt indlæg? Det er altid hyggeligt at følge med.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s