Julehygge – Vaniljekranse

Ingredienser:

Ca. 30-40 stk

175 g smør

250 g mel

Kornene fra en stang god vanilje

1/2 tsk hjortetaksalt

125 g sukker

30 g smuttede og finthakkede mandler

1/2 æg

Smør og mel blandes til en grynet masse. Flæk vaniljestangen, skrab kornene ud og bland dem med hjortetaksalt, mandler og sukker. Rør det i melmassen og saml dejen med det halve sammenpiskede æg. Lad dejen hvile et par timer i køleskabet. Du kan pakke den ind i film eller lægge den i en frysepose.

Varm ovnen op til 200 grader.

Hvis du har en kødhakker, kører du dejen igennem denne med en stjerneformet hulplade sat på. Ellers kan du bruge en stjernetyl på en sprøjtepose, men der skal virkelig lægges kræfter bag for at trykke dejen igennem posen.

Kør lange strimler ud og klip dem i passende længde, då du kan forme dejen til kranse.

Fordel dem på en bageplade med bagepapir og bag kransene i 6-7 minutter på ovnens næstøverste rille. Når kagerne er bagt, fjernes pladen. Lad kagerne køle af på bagepapiret.

Lidt om hjortetaksalt:

Hvis man ligesom jeg undrer sig over hvad ‘Hjortetaksalt’ er for en størrelse og hvorfor det skal bruges i en del småkage opskrifter, så er her lidt information som jeg har støvet op fra Arla🙂

” Hjortetaksalt er en af de kemiske hævemidler. Det anvendes kun til bagværk med en stor overflade, som f.eks småkager, og ikke til rørte eller piskede deje, fordi hjortetaksalt udvider sig ved ovnvarme og under udvidelsen dannes CO2 og ammoniak. Den kraftige luftudvikling giver en god hævning og sprød overflade.”

Husk at nyde julen, dit julebag, duften i køkkenet og glem alt det der stresser ♥♥


~ af klappeklappekage på 12. december 2010.

En kommentar to “Julehygge – Vaniljekranse”

  1. […] perfekt afbalanceret opskrift fra Lagkagehuset, er pebernødder pludselig i stærk konkurrence med vaniljekranse om at være mine jule […]

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s