Jeg elsker kogebøger!

Jeg kan faktisk ikke huske hvilken kogebog jeg først købte. Jeg kan tilgengæld huske, da Karolines køkken blev husstandsomdelt i 1980’erne. Jeg kan huske den spændende verden der åbnede sig, – en verden der var fyldt af spændende pasta – nej det var spaghetti retter, farspandekage og mit første forsøg ud i bagekunsten: ‘Kvarkkage med citron’🙂

Op igennem 90’erne var jeg studerende og meget imponeret over cafe-burgeren på Sommersko og ikke mindst Smagløs i Århus og havde bestemt ikke fokus på kogebøgerne. Da vi så rundede år 2000 gik mine veninder Anja, Kristine og jeg amok. Jamie Oliver tog os med storm og en af de bagebøger jeg har brugt allermest er købt i 2001 – nemlig Køkkenets Gudinde af Nigella Lawson. Og sådan blev vi ved…

Min mand og jeg flyttede for ca.4 uger siden og jeg er nu oppe på at kunne fylde 4 store flyttekasser med kogebøger! Jeg elsker mine bøger og de er ikke bare til pynt, – de bliver brugt! Der er æselører og fedtpletter på mange af dem og netop fedtpletterne har hjulpet mig til at finde frem til de bøger jeg har brugt allermest🙂 Her er de koge og bagebøger som har inspireret mig mest igennem tiden…hvilken er dine?

  • Køkkenets gudinde af Nigella Lawson
  • Det bar’ mad af Jamie Oliver
  • Mit Thaikøkken af Hanne Holm
  • Karolines Køkken
  • The All-American Cookie book af Nancy Baggett
  • The Hummingbird Bakery cookbook
  • The Dean & DeLuca cookbook
  • American Century Cookbook
  • Tørsleffs Den grønne syltebog
  • 50 great Curries of India af Camellia Panjabi

~ af klappeklappekage på 21. november 2010.

4 kommentarer to “Jeg elsker kogebøger!”

  1. min absolut mest benyttede kogebog må være “kogebog for en og alle” som udkom for vel omkring 15år siden på Netto’s forlag
    http://www.opskriftsregister.dk/boger.asp?bog_nr=55
    Den er uden billeder, men har alle de der praktiske grundopskrifter man har brug for når man skal lære at lave mad….pizzadej, bolledej, saucer osv. Det er vel nok faktisk en af de ganske få kogebøger jeg har (og jeg er har nok næsten så mange som dig) hvor jeg rent faktisk har brugt opskrifterne direkte og ikke blot til inspiration. I dag køber jeg mest kogebøgerne for at læse den igennem, se på billeder, blive inspireret og så stille den på hylden. Er jeg en dag i tvivl, så ved jeg at jeg hurtigt kan finde den på hylden, men det er mest ffor småting som ca forhold mellem ingredienser og lignende.
    Sølvskeen er en anden af mine favorit inspirationskilder da jeg elsker det dejligt simple italienske køkken.

    • Hej Kim,
      Det er nok også sådan jeg typisk bruger mine bøger….altså for billedernes skyld og så til inspiration. Desuden er der jo nettet hvor man lynhurtigt kan slå forhold imellem ingredienser mv op.🙂
      Vh Kristina

  2. Jeg er helt vild med “Pork & sons”, – den er brugt som inspiration til mange skønne retter.
    Derudover må jeg sige at Politikkens store bagebog har været en meget brugt bog i vores familie i mange år. Tak for en dejlig blog.

  3. Jeg ELSKER også kogebøger, kan faktisk ikke gå forbi en, uden at jeg kan høre at den kalder på mig🙂

    Jeg har også Dean & Deluca bogen, som jeg synes er skøn, faktisk er mange af de amerikanske kogebøger jeg har, ret skønne. Jeg er især vild med kogebøger der samtidig fortæller en historie.
    Jeg kan dog se at du nævner et par stykker, som jeg må kigge nærmere på…

    Mange hilsner
    Birthe

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s