Johnnykager med vanilje-granatæblesirup

“Johnnycakes” er en pandekage hvis dej er lavet med majsmel i stedet for hvedemel. Oprindeligt stammer disse pandekager fra indianerne i Nordamerika som brugte majsmel som en stor og vigtig del af deres daglige diet. Denne moderniserede version af opskriften stammer fra en god veninde i New England – Rhode Island, hvor de stadig er en stor del af den daglige morgenmad. Det er en opskrift som oprindelig var mere fladbrøds-agtig, men som siden har fået tilføjet lidt forskellige hævemiddel komponenter…æg og bagepulver og som derfor nu kan sammenlignes lidt med Amerikanske Pandekager. MEN….min veninde i Rhode Island ville korse sig hvis hun vidste at jeg sammenlignede de 2🙂

Der er jo ikke noget nyt i at pandekager og sirup er det perfekte match. Normalt bruger jeg Canadisk Ahornsirup eller Lyle’s Golden Syrup, men min søster har lige givet mig Anne Hjernøes syltebog, som bl.a er fyldt med dejlige sirup opskrifter. Derfor har jeg lånt Annes opskrift “Vaniljesirup med Granatæblekerner” og gjort den lidt til min egen🙂

Vanilje-granatæblesirup:

Granatæble og vanilje

5 dl vand

4 hele vaniljestænger

4 granatæbler

600 g lys rørsukker

Atamon eller spiritus til skylning af flasker

Flæk granatæblerne og skrab kernerne ud. Flæk vaniljestængerne og skrab kornene ud. Bland dem sammen med vand, sukker og vanilje stængerne i en gryde og lad det koge ved svag varme i 4-5 minutter. Si derefter granatæblerne fra og put dem på skoldede flasker skyllet med Atamon eller spiritus. Lad resten af siruppen koge videre i gryden indtil den begynder at blive lidt tykkere og hæld den så over kernerne. Luk flaskerne med det samme.

Hæld den varme sirup på flasken og sæt låget på med det samme.

Johnnykager (Amerikanske majspandekager)

Ca. 35 stk – på 6 cm i diameter

150 g. fint majsmel eller polenta (groft)

100 g hvedemel

4 tsk bagepulver

3 tsk sukker

1/2 tsk salt

2 store æg

3 dl mælk

30 g smeltet smør

Bland de tørre ingredienser i en skål. Pisk æggene med mælken i en større skål og pisk derefter de tørre ingredienser i lidt efter lidt. Når alt er blandet, tilsætter du det smeltede smør.

Varm en pande op og smelt lidt smør i eller brug evt. olie. På en almindelig størrelse pande kan der sagtens være 3 pandekager af gangen. Bare hæld lidt dej på den varme pande til den er ca. 6 cm i diameter. De flyder ikke ud på samme måde som den tynde pandekage dej vi ofte bruger i Danmark, – de ligger sig lige så fint i små runde cirkler. Vend hurtigt pandekagerne og giv dem 1 lille minut på den anden side.

Spis dem lune med lige præcis den slags sirup du bedst kan lide, – her med Vanilje-granatæblesirup! Mums!

TIP:

Har du en fin lille flaske med olie, eddike eller lignende så gem den når den er tom og genbrug den til din hjemmelavede sirup. Det er en rigtig sød lille gave idé🙂

En fin lille gaveidé

~ af klappeklappekage på 13. november 2010.

En kommentar to “Johnnykager med vanilje-granatæblesirup”

  1. Lækkert. Flot værtindegave. Den opskrift MÅ afprøves.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s