Amaretti chokolade—cheesecake

Ameretti chokolade cheesecake

Jeg kan slet ikke beskrive med ord hvor begejstret jeg er for denne opskrift. Jeg elsker chokolade, jeg ELSKER mandel likør og jeg elsker den kulinariske “nuttethed” de små seje amaretti makroner tilfører kagen. Kagen er en skøn dessertkage med en god kop kaffe og et lille glas Disaronno Amaretto Mandellikør til. Velbekommen!

Ingredienser:

Til 10 – 12 personer.

90 g. smeltet smør

150 g. Amaretti makroner

200 g. god mørk chokolade

400 g. flødeost

2 stk æg

60 g. sukker

2 dl piskefløde

5 cl Ameretto (mandel) likør

Til Pynt:

Ca. 20 stk små hele og halve amaretti makroner

50 g. smeltet chokolade

Sådan gør du:

  • Knus makronerne i en plastpose, og bland dem med det smeltede smør. Blandingen fordeles i bunden af en almindelig spring- form eller tærtefad, og sættes på køl. Dette er bunden på kagen.
  • Smelt chokoladen varsomt over et vandbad og stil den til side.
  • Pisk æg, sukker, og flødeost grundigt med en elpisker. Tilsæt piskefløde og pisk igen til den lige netop er blandet i.

    Flødeost, æg og sukker piskes

    Flødeost, æg og sukker piskes

  • Tilsæt den smeltede chokolade og mandellikør til flødeoste-blandingen og rør massen glat og jævn.
  • Fordel blandingen i formen over makronbunden og glat overfladen.

    Smeltet chokolade røres i flødeostemassen

  • Kagen bages i en forvarmet ovn ved 170 grader i ca. 40 minutter til den er let fast i midten. Sluk for varmen og lad kagen afkøle i ovnen med lågen stående åben i 1 time. Kagen afkøles derefter helt ved stue temperatur og sættes tilsidst i køleskabet i en pose natten over. Hvis det er for svært at vente kan i godt spise den samme dag, men den skal være helt afkølet.
  • Kagen pyntes med hele amaretti makroner og smeltet chokolade – se billede. Tag en lille ske og dryp den smeltede chokolade i et mønster på kryds og tværs over makronerne. Det bliver endnu finere hvis du bruger en sprøjtepose, men jeg synes kagen godt må se lidt rustik og tilfældig ud.
  • Server den evt. med appelsinkompot og/ eller creme fraiche eller en god vaniljeis til. Det er en meget intens kage, så skær små skiver og tallerken server til dine gæster.

MUMS!

Små skønne italienske makroner, som købes i specialitet forretninger

~ af klappeklappekage på 7. november 2010.

9 kommentarer to “Amaretti chokolade—cheesecake”

  1. Smager suuuuuper godt!

  2. Fantastisk kage. Virkelig fyldig og fantastisk.
    Men jeg har lige et spørgsmål til dig frøkken Klappe… laver du ikke snart en rigtig cheesecake og deler (opskriften) med os herinde på bloggen?
    Det er vi rigtig mange der godt kunne tænke os, for det ville være rart, ja, nemlig. Cheesecake…
    Venlig hilsen
    cakelover42

  3. Det lyder godt nok lækkert! Den opskrift må jeg hellere gemme🙂

    mange hilsner
    Birthe

  4. Rigtig god til en kop dampende varm the, en mandagaften! Mhmm❤

  5. Det er dog en pivfræk kombination – skønt!🙂

  6. HEj

    Ved du hvor man kan købe makronerne i KØbenhavn – udover Super mercato? Vil lave kagen i morgen aften så den er klar til surprise party for min veninde onsdag.

    • Jeg ved at der engang var en Italiensk biks “Spaghetti Martelli” ved Lille Triangel som havde dem og ellers Supermarco som du selv nævner. Jeg tror måske også Irma kunne have dem??

      • Jeg måtte nøjes med almindelige makroner, men det blev stadig en rigtig lækker kage. Lige noget for min veninde, som havde fødselsdag.

        God jul og godt nytår. Jeg glæder mig til at følge med og blive inspireret i det nye år også.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s