Citron Cupcakes med Citroncreme

VM 2010 kager - Cupcakes med det Sydafrikanske flag

Citron Cupcakes med Citroncreme:

12 stk – bages ved 180 grader i ca. 20 minutter.

Cupcakes:

225 g hvedemel

2 tsk bagepulver

1 tsk salt

2 spsk fint revet citronskal

125 g usaltet smør

200 g sukker

2 æg

2 spsk citronsaft

Citroncreme:

150 g sukker

3 spsk mel

½ tsk salt

½ dl citronsaft

Fint revet skal af 1 citron

1 ¼ dl varmt vand

3 pasteuriserede œggeblommer

65 g usaltet smør

1. Start med Citroncremen! Bland sukker, mel og salt sammen i en stor skål – tilsæt derefter citronsaft og skal og bland det godt med en ske.

Pisk det håndvarme vand, æggeblommer og det bløde smør i blandingen. Sæt skålen over en gryde med simrende vand og varm cremen op ved et vandbad. Rør konstant i cremen med et piskeris til cremen er tyk og glat. Sæt skålen til side og lad cremen køle af.

2. Tænd for ovnen på 180 grader.

3. Bland mel, bagepulver, salt og citronskal sammen i en skål.

Rør smør og sukker luftigt eventuelt ved hjælp af en røremaskine. Tilsæt langsomt æggene et ad gangen. Pisk citronsaften i og tilsæt til sidst de tørre ingredienser. Rør dejen glat før du fordeler den i de papirsforme som du har lagt i din muffinsbageform.

4. Bag dem i ca. 20 min. De skal være smukt gyldne ovenpå når du tager dem ud af ovnen. Køl dem af i 20 minutter før du pynter dem.

Du kan vælge at nøjedes med lægge et tykt lag creme ovenpå hver enkelt kage. Hvis du ligesom jeg er vild med creme kan du derudover skære en lille kegle ud af midten af kagerne med en lille kniv for derefter at fylde hullerne med creme.

Kagerne ser derefter rigtig fine ud, men skulle du have lyst til at lave lidt ekstra pynt, kan du lave flag af udrullet fœrdig købt  fondant, som du farver i de farver du skal bruge og derefter sœtter sammen til et rundt ”låg”, som du lœgger ovenpå kagerne.

Tip! Køb fœrdiglavet fondant over nettet hos f.eks www.kagekompagniet.dk eller i Panduro Hobby butikker. Samme sted kan du desuden bestille sukkerbilleder som er lige til at spise – mere om dem en anden dag!

~ af klappeklappekage på 24. maj 2010.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s