Cupcakes

Cupcakes er for mig den ultimative tøsekage og det er et kompliment. De kan være farverige og sjove, de kan være seriøse og mørke og de kan være så utrolig enkle og samtidig så vældig kompliserede.

Navnet ‘Cupcake’ stammer hovedsageligt fra USA og Canada, mens man i England og Irland typisk kalder dem ‘Fairy Cakes’. Cupcakes er små individuelle kager, der er designet specifikt til én person. De bliver bagt i papirsforme og ofte pyntet meget fantasifuldt. Forskellen på en Cupcake og en Muffin er at Cupcakes generelt er mere søde – Muffins var oprindelig lavet af en brøddej. Desuden hæver Muffins over papirskanten og får en top, hvor Cupcakes hæver lige til papirets kant og er flade. Cupcakes bliver som oftest pyntet med lækre sager som Smørcremer, Royal Icing, Sukkerblomster, Glimmer, Sprinkels…

Der findes et utal af variationer og her på bloggen vil jeg løbende dele de opskrifter som jeg ved er velsmagende, saftige og som virker hver gang. Her er en af dem:

Amarena Kirsebær med Hvid Chokolade Cupcakes:

50 g smør

110 g sukker

1 æg

1 ½ dl mælk

175 g mel

2 tsk. bagepulver

Vanilje korn fra en hel stang

50 g finthakket hvid chokolade

50 g revet marcipan

Ca. 100 g Amarena Kirsebær og lidt saft til smag.

Tænd ovnen på 175 grader. Sæt dine Cupcakes papirforme i en Muffins brade pande til 12 stk. Det kan være en god idé at sætte 2 papirforme i hvert hul, da det holder bedre på kagen.

Smelt sukker og smør ved meget lav varme. Når det er kølet af tilsættes æg, vanilje korn og mælk. Rør mel og bagepulver sammen i en anden skål og sigt det derefter i smørblandingen. Tilsidst røres den hvide chokolade, den revne marcipan og kirsebærene forsigtigt i dejen. Amarena Kirsebær er vilde italienske kirsebær som er syltet og udstenet. De lægges i en kraftig, tyk lage, som er helt mørkelilla – næsten sort. De er helt anderledes i smagen end danske kirsebær, så prøv dig lidt frem mht mængden af bær som du har lyst til i dejen – smag på det og smag evt. til med lidt af den lækre sirup/lage som de har ligget i. Det smager vanvittig lækkert!

Hæld dejen i dine papirsforme – ikke helt op til kanten, de hæver nemlig, men to tredje del op. Bag dem i midten af ovnen i ca. 15 minutter ved 175 grader.

Denne opskrift har så meget smag at jeg ikke synes pynten skal være alt for overvældende….men lidt skal der jo på🙂 Så jeg anbefaler en Hvid Chokolade Smørcreme – opskriften ses her! Evt kan man sætte et helt kirsebær på toppen.

~ af klappeklappekage på 28. februar 2010.

5 kommentarer to “Cupcakes”

  1. De lyder da bare for lækre – og må klart prøves🙂 Tak

  2. Hej Klappeklappekage pigen😀
    Jeg faldt gudske tak og lov over din blog, wauw det er en lækker blog, det eneste jeg kan sige inden mine tænder løber i vand heh.
    Min veninde har fødselsdag i morgen og fylder 18, hun elsker kage
    (mig med) så selvfølgelig skal jeg give hende 18 cupcakes🙂 så nu vil jeg prøve en af dine fantastiske opskrifter🙂 Men jeg ville også bare lige takke dig, heh.
    De bedste cupcake hilsner fra Maria

  3. Hej Klappeklappekage pige
    Jeg lavede for et par måneder siden nogle fantastiske chokolade cupcakes. Opskriften havde jeg fundet i et Hendes verden fra i sommers. Opskriften kom fra dig;). MEN nu kan jeg desværre ikke finde den og jeg kan ikke se at du har lagt den ud på de gode hjemmeside Kan du hjælpe mig? så gør du min familie og jeg:)
    Venlig hilsen
    Charlotte

  4. Hej
    I sommers var jeg så heldig at falder over en af dine fantastiske cupcakes opskrifter ( det var en smeltet chokolade) i et ugeblad. Men jeg har desværre forlagt opskriften og kan ikke finde den her på hjemmesiden. Kan du hjælpe mig, da min familie var vældig glade for dem.
    Hilsen Charlotte

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s